Kort

 

Stort sommerhus ved Grønhøj Strand
mellem Løkken og Blokhus udlejes
Deutsche Version
 

Området
Sommerhuset er beliggende ved Grønhøj Strand, der ligger midt i mellem Løkken og Blokhus ved vestkysten i Nordjylland.

Stranden er blandt de bedste i Nordjylland - en fin bred sandstrand foran et bælte af klitter med marehalm. Det er altid muligt at finde en solgryde i klitterne, hvis man ikke ønsker at ligge nede ved vandkanten.

Om sommeren er der indhegnet et stykke af stranden for at sikre, at der ikke kommer biler i dette område.

Sommerhusområdet er roligt og meget børnevenligt. Tæt ved sommerhuset ligger en stor legeplads.

Den nærmeste købmand ligger kun 250 m. væk. Ellers er der gode indkøbsmuligheder i Løkken, hvor der ofte er mulighed for at købe friskfanget fisk nede ved stranden. Der er også flere gode restauranter i Løkken, ligesom der er en rigtig god slagter og selvfølgelig mange tøjbutikker, hvor man ofte kan gøre en god handel. Prøv også slagteren i Saltum, hvis menuen står på grillmad - eller mejeriet i Ingstrup, hvor man kan få alletiders ost!